Hvem er vi

Æblehaven er etableret i 2016 som en fusion mellem Røde Kors børnehave og Teglhus børnehave og er beliggende Jernbanegade 16 i Brørup. Børnehaven ligger centralt i Brørup med kort vej til både skole, hal, stadion og byparken.

Børnehaven har sit virke i en gammel herskabsvilla med en stor have og en dejlig legeplads med sandkasser og legeredskaber. Huset er indrettet med 3 grupperum, et køkken, et værksted, to garderober og et sove/tumlerum på 1. sal

Børnehaven drives som åbenplan, men ansvaret for børnenes trivsel, udvikling og læring er fordelt på 2 teams.

Børnehaven er normeret til 54 pladser i alderen 2,9 år til 6 år.